30-06-2014

Ny eliteafdeling startet i Toftlund Golf Club

Fra denne sæson er Toftlund Golf Club og Brundtland Golf Center startet ud med et nye eliteprojekt. Vi startede i April, med en samling af spillere under hcp. 10 som ønskede, at udvikle sig endnu mere. Man tilbød spillerne undervisning hos Henrik Lund og deltagelse i kvalifikationsrækken.

Første spilleweekend stod spillerne overfor 2 svære udebanekampe i henholdsvis Alssund og Aabenraa. Alssund kampen gik som ønsket og holdet kunne tage hjem med en flot sejr på 8-6. Næste dag skulle holdet til Aabenraa, som i den grad stod klar til at byde dem velkommen! Man fik desværre her et nederlag på 12-2.

D. 14/6 og 15/6 skulle holdet igen spille. Denne gang bød vi velkommen til Ribe og Alssund på hjemmebane. Vores spillere startede stærkt ud mod Ribe og spillede fantastisk golf – hvilket resulterede i en sejr på 12-2.

Næste dag skulle de følge op på sejren mod Alssund – man forsatte spillet og uddelte "lussing" på hele 13-1!

Vi kan derfor konstatere at Toftlund Golf Club lige nu fører puljen!

Holdet spiller de sidste to kampe d.5 August samt den 6. August.

På billedet ses holdet der bestaår af følgende, (fra venstre): Morten Dau, Lars Jepsen, Alvin Atterman, Michael Glad, Tommy Eskebjerg,  Holdleder Jørgen strøm, Christian Gregers, Henrik Lund. På billedet ses endvidere Nicklas Bindzus, der hjalp til som Caddie til sidste holdkamp. 

Reserver: Morten Pedersen, Mogens Traneskov,  Rene Pedersen, Lars Rømer Olsen. 

Vi (holdet) vil også gerne sige tak til Toftlund Golf Club, Brundtland Golf Center og Brundtland Golf Restaurant (sponsor) for den gode støtte!

Med venlig hilsen

Henrik Lund, PGA professionel, 

Brundtland Golf Center

Brundtland Allé 3 

6520 Toftlund

Mobil: 25141441