07-02-2014

Nyhedsmail 2 - 2014

Kontingent opkrævningen som skulle have været her pr. 1 februar har haft nogle tekniske problemer og vil derfor først komme pr. 1 marts.

Regionsgolf 2014 – der er tilmeldt 3 hold B+C+D og der er allerede nu mulighed for at skrive sig på tilmeldingslisten som er ophængt på tavlen under turneringer. Spilledatoer er  5+12+19+26 maj, 2+16 juni spilletidspunket er normalt kl. 17.15. med mindre andet bliver aftalt mellem de 2 holdkaptajner.

Du kan læse meget mere om turneringen under hjemmesiden:

http://www.regionsgolf-danmark.dk/ tryk på A-B-C-D Vest og i kan finde alle oplysninger omkring turneringen.

Min. hdc. i de 3 grupper: B-rækken herrer 10,5 damer 13,0. C-rækken herrer 16,5 Damer 20,0. D-rækken herrer 22,5 og damer 27,0.

Så tøv ikke med at melde dig til, der er 3 udebanekampe og 3 hjemmebanekampe. Det er gratis at deltage, altså heller ikke nogen betaling for at spille på udebane, dog spiser alle sammen efter turneringen og dette er for egen regning. Skulle du have spørgsmål til denne turnering er du velkommen til at ringe og forhøre dig om dette til Ilse på tlf. 2361 0601.

Turneringsudvalget har planlagt årets turneringer så du allerede nu kan sætte kryds i kalenderen, der er besluttet at der vil være forskellige former for turneringer over året – flagturnering, hallington, blind makker, greensome, texas scamble m.m. Disse turneringer vil ikke blive oprettet i golfbox før hen engang i marts måned da golfbox vil lancere et helt nyt turneringsmodul omkring 1 marts, som turneringsudvalget selvfølgelig så først lige skal have lidt kursus i før vi kan gøre dette. Datoer for turneringerne er som følger:

6 + 27 april, 25 maj, 18 juni, 16 august, 5 + 25 oktober, 6 december. Klubmesterskaber i slagspil 30+31 august. Finaler i hulspil, 20+21 september.

Kom gratis til Dansk Golfshow i Herning 21-23 februar

Den 21-23 februar udstiller Golfhäftet som sædvanligt på Ferie for alle i Herning . Messen er Danmarks største Golf­messe og yderst velbesøgt, hvor et stort antal udstillere fremviser mange nyheder og masser af fine golfprodukter / erfaringer. Den samme weekend arrangeres også Ferie-, Camping-, Udelivmessen i Herning, og billetten gælder til alle 4 messer.

Køber du Golfhäftet lige nu inkluderer vi en billet til Dansk Golfshow i Her­ning (+4 andre messer) til en værdi af 95 kroner, ved køb fra Golfhäftet før 21/2.

Kontakt Ilse på telefon 2361 0601 eller e-mail: ilsethomsen@bbsyd.dk  for at bestille Golfhäftet 2014