Så er det ganske vist, der er igen kommet liv i restauranten på Brundtland Golf Center, efter at spiritus bevillingen er på plads. 

Jeg var nede og spille i dag fredag den 21 maj. Kunne se at Paul Erik sad og nød en velfortjent fadøl på terrassen i godt selskab, det så rigtig hyggeligt ud. Det er rigtig godt at den sidste sten nu er ryddet af vejen, så restauranten kan komme op i fulde omdrejninger igen, og vi som klub kan få sat ekstra skub i klublivet. 

Onsdag den 31. maj kl. 20.15 afholdes fælles regelaften hvor alle er velkomne til at få opfrisket regler og høre om de nye regler der er kommet til.  

Der er af baneudvalget og personalet på centeret ydet en stor indsats for at få bunkerne i en go stand, der er kørt rigtig meget sand i bunkerne. Sandet flytter sig som bekendt ikke af sig selv, derfor bad Bonde Musketterne om assistance, sidste torsdag i forbindelse med udkørsel af sand, der mødte  4 mand op for at hjælpe til, de  klarede paragrafferne tak for det. 

Der har været udfordringer i forhold til hurtigheden på greens, det skyldes at man er i gang med at reparere greens, og derfor i en periode ikke har klippet greens så tæt. Det har altså været en bevist proces som har generet golf spillerne. Det er nu aftalt af Carl sender et ugebrev ud med hvilket arbejde der skal ske på golfbanen, der kan have indflydelse på banens stand. Dette for at give en bedre info, så man er forberedt inden man spiller ud. 

Kender nogen der går og tænker på at starte med at spille golf, må i meget gerne skubbe til dem og få dem tilmeldt begyndertræningen. 

Rigtig go sommer, ønskes af bestyrelsen for Toftlund golf Club 

Hilsen Leif.