Kære medlemmer af Toftlund Golf Club.


Vi ønsker jer og jeres familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår (golf år)
Så kan vi snart skrive 2017 på kalenderen, og tænke tilbage på det år der snart rinder ud. Der er rigtig mange gode ting, som vi kan tage med ind i det nye år, der kan være med til at fastholde de gode traditioner der er i Toftlund Golf Club.
Jeg mindes med glæde Sankt Hans aften, hvor Golf klubben sammen med Thomas havde taget initiativ til, at afvikle Sankthans turneringen samme aften.  Hvor Thomas lavede et godt tilbud med stegt flæsk og persillesovs. Det var helt overvældende, at så mange af byen borgere tog imod tilbuddet, til at fejre Sankthans aften sammen med os, på en aften hvor vejret også var helt perfekt. En rigtig god aften som var med til at binde byen tættere sammen med Golf Centeret.
Jeg glæder mig også til det nye tiltag hvor baneudvalget for Toftlund Golf Club, nu bliver en del af vedligeholdes teamet, hvor vi bliver lyttet til, og er med til at tage ansvar for banens stand. Et tiltag som skal sikre en høj standard på banen for hele sæsonen.
Først I det nye år bliver det muligt at spille i det nye træningscenter, et tilbud som Toftlund Golf Club kan tilbyde som den eneste golfklub i Sønderjylland. Det bliver rigtig spændende at følge den nye aktivitet i 2017
Selvom vi ikke er en del af den uro der i øjeblikket er omkring driften af restauranten, så bliver vi selvfølgelig berørt af det. Kan kun ønske at tingene hurtigst muligt bliver normaliseret. Det kan ikke undgås at forløbet har givet nogle ridser i lakken. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt da restauranten havde fået et rigtig godt ry.
Vi er i 2016 blevet mindet om at livet ikke er en selvfølge, men noget vi har til låns. vores tanker går i denne tid til dem der har mistet.
Bestyrelsen vil gerne sige en stor tak for den opbakning og den tillid vi har mødt fra jer medlemmer i året der er gået. Vi ser frem til en ny spændende golf sæson, hvor vi sammen med jer vil bygge videre på de værdier Toftlund Golf Club står for.

Med venlig hilsen.
Leif Christiansen                                                                                                                                                                                  Formand.                                                                                                                                                                  Toftlund Golf Club.

.